
Projekter
Visionen med mit lille enkeltmands-firma er dels at lave individuelle forløb for private og
dels at lave projekter for specifikke målgrupper. Du kan herunder læse om mine kommende projekter og forløb.

Projekt Boost
Dette er et tilbud tiltænkt til brug for kommunale samarbejdspartnere som for eksempel den Kommunale Ungeindsats, men jeg hjælper selvfølgelig også gerne private unge med nedenstående problematikker.
Jeg har gennem mit arbejde som socialpædagog i 30 år fulgt den stigende mistrivsel blandt unge, som forhindrer dem i at påbegynde voksenlivet, uddannelse eller job.
Jeg har på den baggrund udtænkt "Projekt Boost", som er et tilbud til kommuner om et samarbejde til at hjælpe den unge, således at vedkommende bliver i stand til at påbegynde, fastholde et uddannelsesforløb og finde metoder til at mestre voksenlivet.
Der er tale om et individuelt forløb på 20 timer, hvor vi sammen arbejder med at booste den unges selvtillid/selvværd, evner, indre styrke, ressourcer, evner til at forstå sig selv, takle svære følelser og lyst og evne til at tage ansvar for eget liv mm.
Ønsker du et samarbejde eller blot en uformel snak, så kontakt mig nedenfor.
Kommende projekter
I støbeskeen er et gruppeforløb for kvinder af navnet "Kvindekompasset", hvor fokusset vil være på at arbejde og reflektere over værdier, ønsker og mål for livet. Det bliver en blanding af grupperfacilitering, egentid og mulighed for gruppedeling. Da forløbet vil være af 3 døgns varighed fordelt over længere tid, giver det mulighed for en gradvis transformation, integration af læring og opbygning af et fællesskab mellem de deltagene kvinder.
Ovenstående forløb og andre projekter vil løbende blive opdateret her på siden og på min Instagram @hjem.inaturen efterhånden som indhold og praktik falder mere på plads.
